Tjek bilen inden du handler

Det er vigtigt at tjekke bilen inden du handler, hvad enten det er hos en brugtvognsforhandler eller du køber bilen af en privatperson. Flere tests viser nemlig at der i stor grad bliver fusket med blandt andet kilometertal. Men hvad skal du holde øje med, og hvordan får du adgang til oplysningerne?

Sådan tjekker du nummerpladen

Hvordan ser du så om der er restgæld, kilometerfusk eller om bilen er efterlyst, og hvad skal du specielt holde øje med? Der findes en række tjenester til at se nummerplade oplysninger, som automatisk fremhæver de eventuelle fejl og mangler der måtte være ved bilen. Hvis du ønsker at gøre arbejdet selv, kan oplysningerne findes på skat.dk og på den offentlige tinglysning. Hvis du skal have oplysninger om, hvorvidt bilen er efterlyst kan det være lidt mere besværligt. Her kan du for eksempel hente politiets app, som er lavet til formålet. Det kræver naturligvis at du har en smartphone med plads til denne.

Hvilke nummerplade oplysninger er offentlige?

De forskellige sider giver dig en række informationer omkring bilen. På skat.dk kan du se om der er gæld i bilen, hvem der skyldes penge til, samt hvem der er ansvarlig for billånet. På tinglysning kan du tjekke alle bilens synsrapporter. Synsrapporterne indeholder blandt andet data om hvor langt bilen havde kørt ved det pågældende syn. Denne information kan du bruge, til at se om antallet af kørte kilometer er faldet siden sidste syn – dette er en klar indikator på at der er blevet rodet med kilometertallet. Det er dog meget nemmere at bruge en af de mange nummerplade sider der findes, da disse leverer oplysningerne til dig automatisk.

Udover disse oplysninger, findes der i synsrapporterne og de andre offentlige nummerplade oplysninger en lang række anden interessant information. Det er bl.a. muligt at finde fejl og mangler på bilen, der snart skal udbedres. Denne viden kan være nyttige, hvis der skal laves en aftale med sælger om hvem der skal stå for udbedringen af disse fejl og mangler. Husk altid at lave en slutseddel, hvor alle aftaler indgår.

Hvorfor er nummerplade oplysningerne så vigtige?

Det er rigtig vigtigt at have styr på disse ting inden du køber bil. Dette skyldes dels at hvis du opdager kilometerfusk efter du har købt bilen, kan det betyde at bilen reelt ikke er det værd, som du har betalt for den. Du taber altså penge på at købe en bil med kilometerfusk. Hvis der er lån/pant i bilen, har det lidt større konsekvenser. Et lån i bilen vil betyde at du overtager lånet i forbindelse med købet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *