Billig fysioterapi derhjemme for yogis

Din krop er et tempel som huser din sjæl og derfor skal du passe godt på den. Sund kost, motion hver dag, masser af vand og søvn kommer du langt med. Og yoga. Jeg er en kæmpe yogafan og har dyrket yoga i mange år. Jeg elsker hvordan det føles at få strukket senerne ud og arbejdet musklerne godt igennem. Det har jeg brug for efter at have lidt af en række uspecifikke smerter i kroppen i årevis fordi jeg lider af for lavt stofskifte. På det sidste har yoga dog ikke rigtigt være nok til at komme smerter helt til livs. Det bringer mig videre til hvorfor jeg skriver denne blog.

Fysioterapi kombineret med yoga – sådan gør du

Med alderen (ja okay, jeg er kun 30 år men alligevel) er småskavankerne begyndt at melde sig. Jeg har små åreknuder og væskeansamlinger i benene og oplever ofte hold i nakke eller ryg. Og netop i et anfald af hold i ryggen kontaktede jeg en fysioterapeut – og hun blev min redning. I dag laver jeg en kombination af yoga og fysioterapeutiske øvelser, som holder mine smerter væk. De næste trin til hvordan du laver denne kombination har jeg udarbejdet ud fra mine egne erfaringer – måske kan de inspirere dig.

Trin 1: Lær’ teknikker af en god fysioterapeut først

Altid, altid, aaaaaltid start hos en professionel. Hvis du vil styrke dine yoga-sessioner med fysioterapi eller er helt ny og vil prøve noget nyt mod smerterne er svaret stadig det samme. Begynd med at finde en god fysioterapeut i dit område. Hvis du søger på “fysioterapi i Skanderborg“, dukker der et hav af forslag op. Linket er til den specifikke fysioterapeut som jeg brugte. Hendes vision er meget sportsligt orienteret og tager udgangspunkt i din egen livssituation. Bestil en god lang konsultation hos din nye fysioterapeut, som vil give dig specifikke øvelser mod de gener du har og begynd at øve dig derhjemme. Kom eventuelt på klinikken nogle gange indtil du virkelig mestrer dine øvelser selv derhjemme.

Trin 2: Del yoga og selv-fysioterapien op i begyndelsen

Vær’ opmærksom på hvad der er hvad inden du blander fysioterapi sammen med din yoga-rutine. Hvis du har redskaber til at træne din fysioterapi med, så læg det i en anden bunke end dine yoga-redskaber. Efterhånden som du opbygger et godt muskelvæv kan du begynde at integrere yogaen gradvist, men i begyndelsen bør du holde det på et minimalt niveau. Det er min erfaring at man meget hurtigt kommer til at overanstrenge eller overstrække når det kommer til yoga. Dette fordi man så brændende ønsker at mestre en pose hurtigst muligt fordi det er en æstetisk sport. Lad være! Læn dig roligt ind i dine stræk og sæt mål for rejsen mod målet. Nyd denne rejse fremfor målet.

Trin 3: Fysioterapiøvelse gør mester

Ja øvelse gør virkelig mester. Eller som et lille barn jeg engang kendte plejede at sige “øvelse borgmester” og det er nemlig rigtig. Denne lille talefejl rummer visdommen der handler om at flittigt arbejde bærer frugt. Pres dig selv efterhånden som du mestrer en øvelse. Det er her yoga-komboen for alvor sætter ind. Efterhånden som du måske opbygger rygmuskler og smidighed i ryggen, kan du begynde at lege med yoga-posturen ‘hollowback’. Fortsæt og kæmp videre – en dag kan du måske nå dine fødder når du går i bro. Ligeledes gælder de mange andre yogaposes, som du hen ad vejen vil mestre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *